Autoriseret translatør og tolk
Orhan Dogru
Forfatterskab 2019-11-15T09:47:36+00:00

Forfatterskab

Både under min opvækst i Tyrkiet og efter min ankomst til Danmark har jeg lidt af regulær skrivekløe. I mine unge dage førte jeg dagbog, og senere skrev jeg som skribent/debattør både på tyrkisk og dansk, ligesom jeg med stor iver fulgte med i kurdisk, tyrkisk og dansk litteratur ved siden af det fuldtidsarbejde, jeg hele tiden har haft. Således dyrkede jeg min interesse og store passion for litteraturen. Jeg skrev hele tiden selv noget til skrivebordsskuffen, og events, kurser og andre arrangementer med relation til litteraturens verden var også noget, som jeg deltog aktivt i.

November 2016

Min mangeårige interesse og passion udmøntede sig så langt om længe i, at jeg fik udgivet min debutbog ”Mem og Zin og andre kurdiske sagn & eventyr” i november 2016 på Det Poetiske Bureaus Forlag. Bogen blev præsenteret for publikum den 9. november ved en velbesøgt reception i Kulturhuset Kilden i Brøndby, hvor der blev foretaget oplæsning af værket ved mig og andre.

Receptionenen ved Kulturhuset Kilden, den 9.november 2016. (Foto: Sydkysten)

Klik på Sydkystens artikel

I værket indgår den kurdiske filosof og digter Ehmede Xanis klassiker ”Mem og Zin” – kendt som det kurdiske modstykke til Shakespeares “Romeo og Julie” – og to andre kurdiske sagn i versioner, som ikke har været nedfældet på skrift før og kun kendes i min barndomsby Kusca i Konyaprovinsen i Tyrkiet, samt fire eventyr, som jeg har fået fortalt i min barndom og nu har genfortalt i kunsteventyrets form. For disse eventyr gælder, at de aldrig tidligere har været nedskrevet som litterært værk hverken på kurdisk eller noget andet sprog. Sidst i bogen har jeg beskrevet den kulturhistoriske baggrund, som danner grundlag for fortællingerne, ligesom jeg har fortalt om, hvordan det at lytte til historier og eventyr, der var blevet overleveret mundtligt gennem generationer, var et tidsfordriv, som fyldte mine aftener ud.

Bogen kan købes i forlagets webshop: Som paperback eller som hardback eller på Saxo.com.

Anmeldelser af bogen:

Anmeldelse på saxo.com: Kurdisk sagnskat – nu på dansk med 1001 ord

Anmeldelse på litteratursiden.dk: Mem og Zin

Omtale af bogen:

Sydkysten.dk: Vejen til kulturarv går gennem eventyrene

Jiyan.dk: Mem og Zin udkommer på dansk

Jiyans interwiew med forfatteren Orhan Dogru

Nudem.dk: Mem og Zin udgives på dansk

Nudem.dk: Interview med forfatteren Orhan Dogru

………………………….

April 2017

Den 24.april 2017 udkom min gendigtning/oversættelse af den herboende digter Mahmut Erdems gamle og nye digte på tyrkisk med titlen “Rejse mod håbet”Det Poetiske Bureaus Forlag.

Hvorfor netop “Rejse mod håbet”?

Digtet er en af litteraturens mest virkningsfulde genrer, idet en hel roman eller historie nogle gange kan koges ned til blot ét digt og nogle gange endda helt ned til et par linjer i et digt. Det er den fascination af digtets verden, der har fået mig til at foretage en dansk gendigtning af et udvalg af de digte, som digteren Mahmut Erdem har skrevet på tyrkisk omkring rødder, indvandring, frihed, demokrati og danskhed. Digtsamling afspejler digterens liv: Han er kurdisk født, vokset op i Tyrkiet og splittet  mellem det at være kurder og tyrker i Tyrkiet under de svære politiske forhold i 60’ernes Tyrkiet. Senere i 1969 kom han til Danmark, og den splittethed, som han havde i sig, blev endnu større, da et nyt hjem, et nyt sprog og en ny kultur – kort sagt danskhed – også skulle indgå i hans identitet. Denne omvæltning har sat sit præg på ham som person. Nu skulle han navigere mellem kurdiskhed, tyrkiskhed og danskhed. Og han blev med hans egne ord

”Halvvejs kurder
Halvvejs tyrker
Halvvejs dansker”

Vi indåndede den samme luft og trådte vores barnesko samme sted – blot med knap en generations forskydning. Vi var begge børn under samme fattige kår og gik i samme landsbyskole og senere i samme gymnasium i byen. Vores livsbaner krydsedes igen i Danmark, som Mahmut kom til i 1969 som 20-årig og jeg som 18-årig i 1987. Vores livslange venskab mundede ud i dette samarbejde, hvor Mahmut har skrevet digte på tyrkisk, som jeg her har gendigtet på dansk. (Orhan Dogrus forord til “Rejse mod håbet”).

………………………….

April 2018

Mit mangeårige research-arbejde omkring mytologiske overleveringer fra mine sprogligt-kulturelle universer i form af kurdisk, tyrkisk, dansk og tegnsprog, der udgør min indre verden og som jeg hver dag både åndeligt og sanseligt kommer i berøring med, har udmøntet sig i to bøger med skønlitterært indhold.

(Bog) Køb

(E-bog, ePub) Køb

Den første bog ”Tre sagn om tre folks oprindelse” er en børne- og ungdomsbog, som i letlæselig form gengiver tre sagn af dansk, kurdisk og tyrkisk oprindelse.

Der er tale om:

Det kurdiske sagn “Newroz-myten om smeden Kawa”

Det tyrkiske sagn ”Ulvesagnet og Ergenekon”

Det danske sagn ”Sagnet om Kong Dan”

Kort uddrag af den fine anmeldelse af bogblogger Inge Jørgensen:

“Det er tre gode fortællinger som man ikke behøver læse ud i en køre og som man sagtens kan sidde og hygge sig med når man gerne vil have en god historie, gerne vil lære lidt, eller hvis man intet kender til sagn i det hele taget. For historierne er ret enkel og det er nemt at læse bogen.

Der er nogen rigtig flotte illustrationer undervejs. Nærmest kunstværker. Og det løfter i den grad fortællingerne. Der måtte gerne være flere, men det er nemt nok at forestille sig tingene ud fra det skrevne.
En bog som jeg klart kan anbefale og som jeg håber at mange vil stifte bekendtskab med.
Det var sjovt for mig at læse sagn fra andre lande, for dem støder man ikke så tit på. Og måden forfatteren præsentere sig selv og den “splittelse” han har med sig i forhold til hvor han egentlig føler sig mest hjemme er rigtig fin, til sidst i bogen. Det er en super god detalje at han også der leger lidt med sproget ved at præsentere sig selv i form af et digt.
Jeg er indtil videre fan og det håber jeg også du derude bag skærmen bliver!”
………………………….

(Bog) Køb

(E-bog, ePub) Køb

Den anden bog ”Newroz som myte og litteratur” er baseret på grundig research omkring Newroz-myten og bearbejdningen af temaet Newroz i ældre litteratur, idet jeg i bogen bringer den hidtil mest detaljerede genfortælling af myten om Smeden Kawa, hvor der også fortælles om tiden, før tyrannen Kong Dahhak kom til og nedkaldte mørke tider over verden. Gennem tiderne har intet mørke varet evigt, ligesom enhver mørk tid før eller senere er blevet afløst af lysere tider – dog ikke uden smertelige ofre af samme slags som i historien om Smeden Kawa, der gør en ende på Dahhaks rædselsherredømme.

Sidst i bogen bringes der en analyse af tre ældre klassiske fortælleres omtale af Newroz-myten i deres værker. I den forbindelse foretages der en kritisk analyse af Firdausis behandling af Newroz-myten. Derefter gengives der for første gang på dansk et udvalgt kapitel af ”Serefname”, den første kurdiske historiebog af Şerefxane Bedlisi, hvori Newroz-myten er omtalt, samt et eksempel på, hvorledes Ehmede Xani har inddraget myten om Newroz i sin kurdiske klassiker ”Mem û Zîn”.

Uddrag af den fine anmeldelse af bogblogger Inge Jørgensen:

“Det er en vældig interessant bog som jeg vil mene kan benyttes til undervisning også, da den er nem at gå til og man kommer meget rundt. Der er mange aspekter i bogen som gør at det ikke bare er en fortælling man får serveret, men mere en oplevelse. Hvor man lærer om fortidens ideer i forhold til hvordan folks værdier og lign. er opstået. Det er spændende læsning. Især hvis man ikke har ret meget kendskab til Kurdere, Persere, Mederne m.fl. 

Jeg syntes det har været sjovt at læse noget anderledes og jeg kunne godt finde på at finde forfatterens andre udgivelser frem, da jeg syntes hans måde at skrive på er interessant. Og så er det spændende at læse noget som ikke er standard. Jeg læser jo mest skønlitteratur men her kommer vi nærmest over i en blanding af skøn og faglitteratur hvilket giver bogen en sjov dybde.
En kort med god bog. Især hvis man har lidt historie interesse bag sig. Og man er heller ikke i tvivl om at det betyder noget for forfatteren at skrive om emner som interessere ham, samtidig med at der ikke tærskes langhalm på historierne, men man får det hele fortalt i et enkelt sprog som de fleste nemt kan gå til!”
………………………….
Oktober 2018

Det nuværende Tyrkiet var dengang fortrinsvis beboet af kristne grækere, der var borgere i Det Østromerske (Byzantinske) Rige, som var det eneste, der på dette tidspunkt var tilbage af det oprindelige Romerrige. Der foretages et tilbageblik på det geografiske område Tyrkiets historie helt tilbage til oldtiden.

Læseren får en bredt vinklet indgang til den fortid, som det nuværende Tyrkiet bygger videre på, og bedre mulighed for at se de fremtidsperspektiver, som Tyrkiet har. Kun med et solidt afsæt i form af kendskab til Osmannerriget har man en kvalificeret baggrund for at forstå Tyrkiets rolle som arvtager efter dette rige, der gennem mere end 600 år satte et markant præg på sin omverden og ikke mindst sin eftertid.

Lektørudtalelse: “En meget minutiøs gennemgang af Osmannerrigets historie fra oldtidens Lilleasien til oprettelsen af den tyrkiske republik i 1923. …. Det er en letlæst og populærvidenskabelig gennemgang,…”

Juni 2019

Oversættelse fra tyrkisk til dansk: Ahmet Altans tyrkiske bog ”Dünyayı Bir Daha Görmeyeceğim”, der er udkommet på dansk med titlen ”Jeg kommer aldrig til at se verden igen”, 186 sider, Forlaget Underskoven,  juni 2019.

Forord, bagsidetekst og redaktør: Mille Rode, Dansk PEN.

Jeg kommer aldrig til at se verden igen (19 essays) er oversat fra tyrkisk af Orhan Dogru.

……… Jeg er vokset op i et hus fuldt af bøger. Hele min barndom tilbragte jeg mellem bøger. Bøgerne var for mig som feer i en skov, hvis omfang jeg ikke kunne fatte, men den forekom mig trist og skræmmende. Jeg holdt mere af feernes lysende magi, der var fyldt med mystik, og deres lovende smil, end af skoven. Første gang jeg blev væk for mine forældre, var jeg fem år gammel. Efter flere times søgen fandt de mig i den nyåbnede boghandel i kvarteret. Jeg sad på gulvet mellem bogreolerne med en bunke bøger foran mig.

De små tegn på papiret blev levende og skinnede, så snart jeg fæstnede mit blik på dem, de ændrede hele tiden form og forvandlede sig til ukendte byer, smalle gyder, stejle klipper, ørkener og paladser. De sprøjtede tryllevand ud, og pludselig var alt forvandlet. Jeg blev Peter Pan, Le Chevalier De Pardaillan, Arsène Lupin, jeg var Sherlock Holmes, jeg var Ivanhoe, jeg var Lancelot.

Jeg tilbragte min barndom i leg med skovens feer. Jeg blev vant til altid at have dem omkring mig, de sov mellem siderne, klar til at vågne og begynde at danse, så snart jeg åbnede en bog. Jeg elskede at se dem, selv når de sov.………

November 2019

Oversættelse fra tyrkisk til dansk: Sabahattin Alis bog ”Kürk Mantolu Madonna”, der er udkommet på dansk med titlen ”Madonna i pelskåbe”. 232 sider, TSDK Forlag, november 2019. Oversat fra tyrkisk af Orhan Dogru.

“Madonna i pelskåbe” er en roman, der er blevet rost af anmeldere verden over bl.a. i New York Times, Guardian, Sunday Times, Financial Times, Washington Post og flere andre store aviser. Sabahattin Ali, som i vore dage er en af de mest læste forfattere i Tyrkiet, har selv i sin tid ganske rammende beskrevet romanens hovedtema som nedenstående med sine egne ord fra bogen.

”Selv verdens simpleste, mest åndsforladte, ja sågar dummeste menneske er udstyret med en sjæl så uudgrundelig og forvirret, at man må slås med forundring! … Hvorfor nægter vi så at indse det og tror, at det væsen, som vi kalder mennesket, er noget af det letteste at forstå og bedømme?”

“Madonna i pelskåbe” er en socialrealistisk roman af Sabahattin Ali, der forbinder 1920’ernes krigstrætte, men kunstnerisk dynamiske Berlin med 1930’ernes fattige og korrupte Tyrkiet på baggrund af det intense kærlighedsforhold mellem den indadvendte unge mand Raif, som af sin fader sendes til Tyskland for at lære om sæbeproduktion, men i stedet udvikler en interesse for litteratur og kunst, og den tysk-jødiske malerinde Maria Puder. Raifs beundring af og forelskelse i et selvportræt udstillet på et galleri i Berlin, som minder ham om Andrea del Sartos maleri af ”Madonna delle Arpie”, giver hans liv en ny vending efter et møde med den, der lavede selvportrættet, nemlig Maria Puder.

Anmeldelse af  “Madonna i pelskåbe” i Litteraturklubben